Der skal også være plads til skøre og skæve projekter her på min elektroniske onlinejournal.

Jeg fik sidste år nostalgifeber og byggede en hjemmelavet grillbarsarkademaskine. Det første jeg gjorde, var at bygge selve kontrolboksen og forbinde den til gammel pc. PC´en kører et grafisk interface med en nem og lækker indgang til de fedeste gamle arkadespil, og det virker perfekt! Jeg tænkte, at jeg lige ville vise et par fede billeder af kræet.

Arkade 8.jpg

Arkade 1.JPG

Jeg har købt knapper, joystick og encoder hos Arcadeshoppen.dk. Det var fedt at bestille det hos en dansk forhandler. Der var hurtig levering og mulighed for nemt at komme i kontakt med butikken. Check deres side ud her: Arcadeshoppen

Arkade 2.jpg

Man skal have en battleplan – det skal man jo. Denne her er udprintet fra den medfølgende dvd til bogen Project Arcade: Build Your Own Arcade Machine. Bogen er intet mindre end en bibel på området, og jeg kan varmt anbefale den. Find den på Amazon her: Project Arcade

Arkade 3.jpg

Min far havde nogle gamle MDF plader liggende, der passede perfekt til formålet. Jeg kan desuden anbefale, at man allierer sig med en, der har værksted og powertools. Win!

Arkade 4.jpg

Her er kontrolboksen med selvklæbende vinyl. Tip: øv dig på sider/bagpartiet før du kaster dig ud med fronten. Det er en smule besværligt. Sørg for at starte fra en side og gør det langsomt. Overskydende vinyl fjernes nemt med en hobbykniv. Det kom faktisk til at se meget bedre ud end, jeg havde forestillet mig.

Arkade 5.jpg

Her er undersiden af kontrolboksen. Bemærk at encoderen er skruet fast i midten. Hullet på bagenden er selvfølgelig til ledningen fra encoder til pc.

Arkade 6.jpg

Her har jeg sat knapper og joystick fast. Joystickene er skruet fast med skruer fra undersiden, der er så korte, at de ikke trænger igennem pladen (vigtigt). Man lærer sgu noget sløjd med sådan et projekt her!

Arkade 7.jpg

Her har jeg sat alle microswitches og ledninger til både signaler og ground på. Det drillede en del, men jeg fik god hjælp fra Allan fra Arcadeshoppen. Allan var ovenikøbet så flink at tage fotos af hvordan det skulle forbindes og maile det til mig. Fedt. God service.

Arkade 8.jpg

Taaadaaa! Sådan ser kræet ud nu. Den blev federe end jeg havde forestillet mig. Næste skridt bliver at peppe fronten op eventuelt med nogle seje 8-bits arkade figurer, der kan klæbes på. Derefter skal jeg have bygget et kabinet, lavet lyd og bare masser af lir. Oh yeah! Jeg håber I nød billederne.